[2026-09-13] Hvordan går det og hvordan har din uge været?
a month ago by AutoMod to c/det_mentale_barometer
Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Det kunne lyde af at du måske har en allostatisk overbelastning. Det kan vel sammenlignes med at ens fysiologiske batteri er begyndt at reagere så hurtigt, at man løber tør for energi midt på dagen, selv om man har fået nok søvn og næring.
Hvis det er tilfældet, er det godt at lægge en langtidsplan hvor man laver ti-minutters pauser i hverdagen i et par måneder.
Allostatiske ubalancer kan man ikke rette op på med en ferie, eller med en ekstra times søvn over weekenden. Men man kan bearbejde det ved at lave forskellige daglige mikro-pauser, som tillader nervesystemt at sætte tempoet ned.
Jeg tænkte meget over den slags, da jeg blev sygemeldt. Jeg havde alt for længe været fuldstændig flad. Sådan træt ind i sjælen og knoglerne. Jeg tænkte, at det vist måtte være sådan det var at være voksen og have ansvar og forpligtelser, så jeg holdte ud - og det må jeg jo nok sige, at jeg ikke skulle have gjort. Jeg fandt senere ud af, at jeg havde ADHD, og at det var derfor, alting havde været så hårdt. De samme ting koster simpelthen mere brain power, om man så er klar over det eller ej. Der må være en masse lignende ting, der i større eller mindre grad skruer på, hvor mange ressourcer det hele koster.
Det der med at finde ud, hvad der egentlig foregår inde i ens system, det er dog desværre ikke særlig nemt. Jeg nåede at sidde over for flere psykologer og terapeuter og sige, at jeg var træt hele tiden, og jeg forstod ikke hvorfor, og der var ingen af dem, der foreslog, at jeg måske havde ADHD. Det kan godt føles lidt som om, at man selv skal støve forskellige årsager op og så opsøge dem en efter en. Der er ikke nogen central fagperson, der tager fat i en og tjekker ting af på en lang liste. Ikke rigtigt. Man er meget projektlederen på sin egen udredningsproces.
Tak for beskeden.
Må jeg spørge, om du har fået gavn af at få diagnosen? Det er jo ikke fordi man på magisk vis stopper med at brænde sammen af togture, en gåtur i København eller et almindeligt arbejde, bare fordi man får en diagnose.
Medicinen gjorde en kæmpe forskel min kone og mig. Viden om diagnosen hjælper også rigtig meget.
Jeg var altid fuldstændig smadret efter arbejde, og først omkring kl. 8-9 om aften havde jeg energi igen. Jeg går i seng kl. 10, så det var ikke meget tid jeg havde efter arbejde hvor jeg havde overskud.
Ville nok have fået energien tilbage tidligere, hvis ikke det var fordi jeg skulle hjem og være far.
Men så prøvt jeg methylphenidat..
Fik en adhd diagnose for et par år siden, og medicinen har virkelig givet mig mit liv tilbage. Jeg har meget mere energi og overskud og er blevet meget mere nærværende, og de lange, kedelige møder på jobbet blev også nærmere at komme igennem.
Det er et godt spørgsmål. Meget af gavnen kommer nok af, at man ved mere om, hvorfor man er ved at brænde sammen af bestemte ting. Så kan man begynde at tænke på, hvad man så skal gøre ved det. Om man skal gøre færre af de ting, eller om man skal planlægge efter, at der er brug for restituering bagefter. I min erfaring er det stort set aldrig sådan, at nu hvor vi ved, udfordringen var ADHD, så er der her et trick, der gør, at jeg på magisk vis kan gøre ting som fx min kone i stedet for som mig selv.
Det skal så også bemærkes, at jeg ikke har fået nogen form for coaching om, hvad der er smart at gøre. Som voksen er det generelt noget, man skal betale sig fra, og det er ikke lige blevet prioriteret endnu her. Så måske er der noget at komme efter, jeg ikke kender til?
Min situation er jo så også sådan, at jeg blev sygemeldt, inden jeg blev udredt, og jeg er stadig sygemeldt her bagefter. Jeg forestiller mig, at der ville være nogle meget konkrete ting at komme efter mht. coaching, hvis man så på de arbejdsopgaver, man havde i sit job.
Jeg synes også, at der er en tendens til, at når man er blevet udredt, så begynder man at lægge mærke til ens mærkelige tendenser mere end før. Man bliver mere opmærksom på, hvor berørt man er. Det synes jeg også er et tegn på, hvor det kan give mening at sætte ind. Måske viser der sig nogle fællesnævnere ved de ting, man brænder sammen over - fx er problemet måske ikke København og tog men når der er mange mennesker, der larmer. I så fald er løsningen måske nogle formstøbte ørepropper eller sådan noget. Bare som eksempel.
Under alle omstændigheder må den vigtigste pointe være, at man ikke kan holde til at brænde sammen hele tiden. Man kan godt synes, at det bliver man nødt til, for alle omkring en laver de samme ting uden at brænde sammen, og man er heller ikke klar til at undvære de ting, man brænder sammen af, så det er en reaktion, man bare må tage med. Det kan bare godt have konsekvenser. Jeg tænker på det lidt som at løbe på et dårligt knæ eller køre på et punkteret dæk. Det kan ødelægge noget struktur inde bagved, hvis man fortsætter, uden det er fikset, og man kan godt gøre mere permanent skade. Det tror jeg gør sig gældende lige meget om ens problem er ADHD eller noget andet.
(Beklager det lange svar - jeg kan simpelthen ikke finde ud af at fatte mig i korthed om det)
Du kan tage den her test og se om du rammer inden for kriterierne. https://www.sundhed.dk/...
Det er den de bruger hvis du går til lægen med mistanke om adhd. Den kan give et indblik i om det er værd at undersøge nærmere.
Hvor om alting er, så kender jeg det. Især når arbejdet dræner så meget, at det går ud over privatlivet.
Er du åben for at kigge ind i hvad der sker på arbejdet pt? Hvad kunne være anderledes end tidligere, hvis intet rigtigt er anderledes kunne @EnligSvale@feddit.dk have en stærk pointe. I mit fag er det ret "nemt" at mærke når det spidser til, når borgerne er mere udsatte, voldsomme, osv. Alligevel det der ramte mig var følelsen af, at stå alene i sårbare situationer og kollegaer der ikke rigtigt var der.
Der er mange gode råd her i tråden. Mit bedste råd er, at en sygemelding ikke skader før du ligger ned!
Buddy krammer og håber tingene ser bedre ud om nogle dage.
Hvad kunne være anderledes end tidligere
Må nok indrømme at jeg har haft det lige sådan i mange år og på rigtig mange arbejdspladser.
Mit bedste råd er, at en sygemelding ikke skader før du ligger ned!
Du har ret. Men det løser desværre ikke det store. Når jeg starter igen, vil det være det samme.
Desuden føler jeg ikke rigtig jeg kan melde mig syg. Har lige fået en ny kollega jeg er nødt til at tage mig af.
Tak for de venlige ord :)
Læste længere nede, at blodprøverne var fine, så kan man i hvert fald sætte streg over mangel på D-vitamin, jern og den slags.
Men det betyder desværre også, som Dreamer95 antyder: Stress og depression viser bare ikke noget i blodprøver. Så selvom prøverne er fine, er det absolut stadig værd at tage op med lægen, hvis trætheden bliver ved. Bed om at blive screenet for stress/depression, det tager fem minutter og kan være en rigtig god indgang til hjælp.
Så hvis det trækker ud, vil jeg varmt anbefale at vende tilbage til din egen læge og sige det ligeud: "Jeg er ved at være flad, det påvirker min hverdag".
Og lige en tanke: Hvordan er søvnen rent faktisk? Ikke hvor mange timer der ligger i sengen, men om du sover ordentligt og vågner udhvilet. Hos mig var det i hvert fald dér, rodene sad, også længe inden jeg gad indrømme noget.
Desuden føler jeg ikke rigtig jeg kan melde mig syg. Har lige fået en ny kollega jeg er nødt til at tage mig af.
Hvis du er så kritisk at virksomheden står eller falder på at du kommer på arbejde, så er det enten en meget lille virksomhed hvor jeg håber du får godt med ejerskab, eller en større virksomhed der ikke har styr på deres organisering. Hvis du ikke er der kan nogle andre vel lære den kollega op.
Hvad hvis du faktisk blev (fysisk) syg? Ville du så ikke melde dig syg? Hvorfor er dette anderledes?
Er kommunalt ansat, så det er ikke ligefrem en virksomhed man får ejerskab af. Tror heller ikke jeg ville have det, hehe : )
større virksomhed der ikke har styr på deres organisering
Den rammer nok mere plet.
Hvis du ikke er der kan nogle andre vel lære den kollega op.
I noget, men i en god del, desværre ikke :(
Hvad hvis du faktisk blev (fysisk) syg? Ville du så ikke melde dig syg? Hvorfor er dette anderledes?
Ja det ville jeg.. Normalt varer sygdom jo også kun nogle dage. Synes ikke jeg er et sted hvor sygdom er retfærdiggjort. Og tror heller ikke det vil hjælpe. Selvfølgelig vil jeg få det anderledes - aka bedre, federe og med mere overskud - mens jeg er sygemeldt. Men intet vil være anderledes når jeg starter arbejde igen, tror jeg.
Det hjalp på min energi at stoppe med at drikke kaffe, men der var en lang periode med abstinenser. De første tre dage var dog klart værst.
Desværre var kaffe også det, der holdt mit humør oppe, da min situation indbyder til depression, så nu drikker jeg kaffe igen.
Har du spændinger/smerter nogen steder? Det plejer at være det der dræner mig.
Har du tid til motion eller sport?
Spændinger. Hmm. I kæben, når der er for meget fart på.
Ellers lidt smerter i ryggen og knæ. Kommer mest efter at have siddet stille.
Motion: ikke direkte. Går ofte 10k skridt om dagen. Får ofte lavet fysisk arbejde på min gård. Ikke noget cardio dog.
Hvad der har hjulpet for mig når jeg har været drænet har i hvert fald været en kombination af målrettet træning der arbejder med musklerne der er spændte, samtidig med at det gør mig træt på en god måde så søvnen sidder lige i skabet. Og så lidt mediation af en slags, i hvert lidt målrettet ro i sind og hjerte så man kan mærke efter om der sker noget ondt indeni.
Puha, det lyder virkelig hårdt!
Hvis du ikke umildbart kan se hvad der er galt, ville jeg nok starte med at gå til lægen og tjekke at du ikke har vitaminmangel. Og hvis det ikke er det, så ville mit næste bud være stress/depression, som det også giver mening at snakke med lægen om.
Jeg håber du finder ud af det, og får det bedre!
Det er fanme svært at spille violin. Tonerne og grebene sidder i skabet, men for dælen, jeg har svært ved at ramme med buen.
Så prøver konen bare lige, og bum... Allerede første strøg... Smukt...: "Jamen det er jo bare ligesom at file negle." Ja da... Nemt 😂
To måneder til barsel, nøj jeg glæder mig. Den mindste er bare så lækker pt. De to store er begyndt at lege sammen! Den store er så begyndt at sove med lyset tændt. Hun har så mange mareridt. Av!
Jeg skal endelig i gang med børneværelset og overvejer køjeseng, nogle gode bud på, hvad I andre har bygget?
Håber I alle har det godt! 💛
Jeg skal endelig i gang med børneværelset og overvejer køjeseng, nogle gode bud på, hvad I andre har bygget?
Altså sådan selvbyg møbler? Er det noget du har gjort før? Kunne da være fedt at høre om i !selvgjortvelgjort@feddit.dk
Nemlig, ja alt hvad vi har er selvbyg/ombygget genbrug.
En dag jeg har tid, kunne jeg godt lave et lille "oplæg" om hvordan/hvad jeg har bygget da vi købte huset her. :)
Lover. ! Jeg laver et post en af dagene til deling af DIYs 😅
Nopez, måske trianglen eller blokfløjte i skolen. Rigtig irriterende talent agtigt med mange ting ;)
@feddit.dk
Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:
Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.
A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.
go to feed...
@feddit.dk
Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:
Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.
A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.
go to feed...
Kender I det med at være ret bombede efter arbejde, men ikke helt at kunne finde ud af hvorfor?
Bombet = ingen energi, lyde er belastende, intet overskud til at lave noget med ungerne. Mange dage skal jeg helst ligge i et stille rum uden forstyrrelser. Måske kan jeg lade nok op til at få en aften med reelt overskud frem for falsk, skuespillet overskud. Andre dage har jeg sovende fornemmelser i benene og tomhedsfølelse til jeg går i seng. Det er heldigvis blevet sjældnere at det er så slemt.
Jeg kan bare ikke helt sætte en finger på hvad der dræner så meget. Hvordan finder man ud af det? Det er slf nok umuligt for jer at svare på. Men måske har I nogle erfaringer der kan overføres.
save