I-is Japan okay... simultaneously being grossed out by toilet paper and it's a coin-flip whether they use the bidet T_T

Previously, we conducted a survey of electric bidet use among Japanese community-dwelling residents and found that 55% (2,724/4,952) of the respondents washed the anus either before or after defecation[10]. [...]

In a survey of bidet use in 575 outpatients conducted by Yano et al.[11], 349 (61%) washed the anus at every defecation and 75 (13%) did so occasionally. [...]

In a survey of college students, 34% (47/139) of the female students and 44% (43/98) of their male counterparts reported using the washing function of bidet toilets[12].

Overall, approximately half of the population washed the anus before or after defecation.

Tsunoda, Akira. 2021. "Bidet Toilet Use May Cause Anal Symptoms and Nosocomial Infection." Journal of the Anus, Rectum and Colon 5(4), p. 336. Tokyo: The Japan Society of Coloproctology. https://doi.org/10.23922/jarc.2021-027

Begrebet "homofobi" er gammeldags lægmandssnak. Der findes et alternativ, som får både SSI's beskrivelse om deres egen undersøgelse og ham teologens forsvar til at se lidt fjollede ud.

I den akademiske litteratur bruger nogle forfattere "homoantagonisme" i stedet (men det begreb, jeg egentlig mener, beskrives nedenfor). Så undgår man at blande det sammen med irrationel frygt mv. Det er faktisk "homoantagonisme", Jakob Egeris Thorsen taler mest om. Det "angstfyldte" nævnes kun i forbifarten.

Men hverken det antagonistiske eller angstfyldte beskrives af den statistik fra Statens Serum Institut, det hele handler om. Lige her er der et problem med validitet (korrespondens). Derfor er brugen af ordet "homofobi" en sløset, pseudojournalistisk sprogbrug fra SSI som nu skaber en anledning til et lige så sløset forsvar fra en forsker fra et andet fagområde (teologi), der føler sig ramt, fordi hans faglige yndlingsemne (religion) er en faktor.

Et endnu nyere begreb er "heterosexisme". Det defineres som "den antagelse, at alle mennesker er eller burde være heteroseksuelle. Heterosexisme udelukker behov, bekymringer og livserfaringer hos [LGBTQ+-personer], mens den giver fordele til heteroseksuelle personer."

Det er med andre ord et begreb, der understreger det chauvinistiske aspekt. En slags "heterochauvinisme", som de kalder for heterosexisme.

Man kan vel godt være både heterosexistisk og homoantagonistisk. Jakob Egeris Thorsens forsvar for de religiøse grupper er åbenbart, at de "i det mindste ikke er homoantagonistiske, bortset fra når de er".

Men der kan ikke være nogen tvivl om, at det er grundlæggende heterosexistisk at mene, at en ikke-heteroseksul livsførelse er umoralsk (herunder sex, som er det, den omtalte statistik handler om, og som jo må siges at være en ganske normal del af livsførelsen mellem personer i et forhold).

SSI opstiller en kikset stråmand, når de taler om "homofobi". Jakob Egeris Thorsens misser ikke muligheden for at slå lystigt løs på den. Men nogle akademikere er for længst kommet videre fra begrebet "homofobi".

De glemmer lige at nævne, at han er(?) gift med teolog-politikeren Ida Auken, at han er(?) medlem af Bibelselskabets bestyrelse, og at han slet ikke forsker i hverken kristendom eller teologi (eller filosofi udover "organisationsfilosofi" og lignende, som man jo må forvente af en CBS-ansat). Det kan godt være, at journalisterne synes, det er fedt at kunne henvise til hans jobtitel, men han er der reelt kun for at reklamere for sin nye bog og sprede nogle private holdninger, så opfatter det faktisk som skjult reklame som DR burde have været mere kritiske overfor.

Også den måde, de bruger den svage og dybt konservative metafor "åndelig oprustning" for ligesom at skubbe på en diskursiv topos. Men det, han snakker om, er meget langt fra hvordan Mette Frederiksen brugte metaforen. I hendes grundlovstale var det mest bare "skærm er dårligt, please læs meget men ikke hvis det er underholdende og helst kun analogt", men her med ham manden er vi virkelig ude i de gammelkonservative kendinge: kristendommen gjort til korstogsagtig kamppolemik, "det sidste forsvar før civilisationens afgrund", "den åndelige frisættelse fra 60erne og frem gælder ikke", "vi skal skrue tiden tilbage et par århundreder for at finde vores sande kerne" og andet vås. (Det er dét, hans bog handler om, "hippies bad" osv.)

Kæmpe skuffelse over DR. Eller, man kan ikke blive skuffet hvis man allerede forventer det værste…

I think “OP's account is 12 days old and they were recently banned from showerthoughts following several posts about this topic, bye”

What if I told you Mozart used to riff all over that melody

Dorte Lønsmanns argumenter imod normativ lingvistik er helt overensstemmende med den almene sprogvidenskabs observationer om, hvordan sprog generelt fungerer.

Men hun forsker selv primært i engelsk, så du får næppe hende til at forholde sig kritisk til det sprogs store indflydelse. Den er ikke bare et resultat af, at "de fedeste ting bare er på engelsk", som hun siger. Det er ikke kommet af sig selv. USA og Storbritannien har ført aktiv sprogpolitik siden 2. Verdenskrig for at gøre engelsk til et globalt "lingua nullius". Det kunne Dansk Sprognævn ikke finde på at gøre.

Robert Phillipson, professor emeritus (bl.a. i sprogpolitik) hos CBS, har skrevet en kritisk tidsskriftsartikel om emnet i 2016: Myths and Realities of ‘Global’ English (PDF direkte fra CBS.dk)

Uddannelsessystemer er en af de mest effektive strukturer til sproglige interventioner. Det kender vi fra indførslen af standarddansk i folkeskolen i 1800-tallet og det tidlige 1900-tal. Phillipson er kritisk overfor Bologna-processen, som skal reformere de videregående uddannelser. Her giver man åbenbart engelsk forrang over andre sprog.

Den kritik er Lisbeth Verstraete-Hansen enig i. Hun er institutleder ved Københavns Universitet, og forsker indenfor fransksprogede emner. Sammen med Per Øhrgaard, som er professor emeritus i tyskrelaterede emner ved CBS, udgav hun i 2017 en bog, som var meget kritisk overfor den sproglige status quo i det danske samfund, og for det, at "engelsk" og "internationalisering" er blevet synonymer indenfor videregående uddannelse hellere end reel, sproglig mangfoldighed:

Sprogløse verdensborgere: Om en uddannelsespolitik, der forsvandt (link til bibliografiske detaljer, find den på biblioteket)

Jeg synes ikke, vi kan reducere hele spørgsmålet om netop det engelske sprog til, hvad børn og unge ser på internettet.

Hvis du vil bruge 2,4 milliarder kroner på at sænke afgifter, hvorfor så ikke gøre det på nogle sunde tiltag?

"Vi er optagede af, at danskerne får nogle flere penge mellem hænderne og får det hurtigt. Hvis man ønsker at lave differentieret moms, så er vurderingen, at man først ville kunne implementere det om fire-fem år, og at det vil give erhvervslivet ekstra dyre byrder, siger Stephanie Lose."

Det haster med besparelserne! Det skal være dårligt, usundt og huuuuuuurtiggggt (ambulancelyde) 2,4 milliarder fordelt over 6 millioner indbyggere er 400 kroner per person, men sådan kan man ikke gøre det op, for nogle køber fx slet ikke kaffe, men altså: ring 112 og sig at de skal medbringe adrenalin!

That's subjective. Two adults can do whatever they want. The rest is just other people's opinions and those opinions can also be “a bit iffy”. The more you listen to other people's arbitrary morals, the iffier things get and you soon realize you should just have followed your own intuition to begin with.

Mange i befolkningen har i hvert fald en overfladisk forståelse af, at en computer fungerer ved hjælp af programmering, som er noget med at skrive instrukser til den, så den gør som ønsket.

Søgte efter flere journalistiske forsøg på at definere "open source" – af ren nysgerrighed:

Altså software, som er frit tilgængeligt, og som frit må ændres og distribueres. (Information, 2000)

Open source er betegnelsen for software, der er frit tilgængelig og med en åben kode. (DR Nyheder, 2003)

Det handler om open source software; det vil sige computerprogrammer, der i reglen er gratis, og hvor kildekoden, selve programmets skelet, er frit tilgængelig, så alle kan ændre og videreudvikle den. (Information, 2008)

Drupal er en open source-platform, hvor programkoden er åbent tilgængelig, og hvor brugerne har lov til at udvikle videre på platformen. (DR Nyheder, 2012)

Open source betyder, at kildekoden er frit tilgængelig for offentligheden. Det betyder, at man kan se, ændre og distribuere softwaren uden restriktioner, så længe skabernes licensbetingelser bliver overholdt. (DR Nyheder, 2025)

Modellen er open source, altså offentlig tilgængelig, […] (Jyllands-Posten, 2025)

At forestille sig, at det intetsigende FRÅST er så god en idé, at man er villig til at skrotte et super velkendt handelsnavn, som tilmed forklarer konceptet let og elegant.

Det er en ond cirkel. Når der anmeldes 70% flere tyverier på ét bestemt år, har det nok én eller anden forbindelse med de stigende supermarkedspriser, som ligger langt over inflationen på trods af et generelt prisfald på alle råvarer.

Jeg synes, det er problematisk.

De politikere, som har truffet beslutningen, er ofte fra en generation før eller under de gammeldags mobiltelefoners indtog i folkeskolen sidst i 90'erne.

Med aftalen rider de en populistisk bølge. Der er en udbredt moralsk panik over informationsteknologi i dag – fra en befolkning, som stadig ikke rigtigt forstår at en smartphone er det samme som en computer (og derfor må du gerne bruge bærbar i skoletiden men sjældent tage noter eller skrive eksamener ned din smartphone).

Vores politikere opgiver tanken om at ”digitale indfødte” skulle have nogen særlig værdi. Generation Z og yngre nåede aldrig rigtigt at blive gode til de ting på computeren, som er værdifulde i organisatorisk sammenhæng, kun sociale medier, og det er selvfølgelig ikke skolens, politikernes eller forældrenes skyld – men en iboende dårligdom i teknologien. Åbenbart.

Drømmen er nu at svække de unges digitale færdigheder for at opnå tvivlsomme læringsmæssige fordele. Man er heller ikke interesseret i den enorme mængde studier der tilskriver positive effekter ved brug af IT inklusive mobile enheder.

Forestillingen hos disse perspektivløse (og aldeles ufaglærte) politikere er at folkeskolens problemer er elevernes skyld. Elev tager telefon med i skolen. Elev forstyrrer per definition. Eller noget. Men de har selv gået i skole før mobiltelefonerne kom, og det har jeg også, og det var helt ad helvede til. Det var IKKE bedre før – under de omstændigheder, man nu søger at reproducere. Det var faktisk så dårligt, at det har spillet en rolle i min egen beslutning om ikke at få børn. Hold kæft, hvor lidt man lærte og hvor få muligheder man havde for at bruge sin hjerne uafhængigt og lade nysgerrigheden føre en ud ad informationslandevejen. Alt blev bedre, da Steve Jobs' “bicycle for the mind” blev mobil.

Virksomhederne har heller ikke tid til det fis. Nu står jeg her i hjemmeplejen og tænker på, hvordan de ældre medarbejdere bakser med dokumentationssystemet – det meste foregår på mobil og tablet, så man kan dokumentere i selve situationen uden at skulle ind på kontoret. Og nu skal vi så fremover have yngre generationer, som er lige så uduelige som de ældre, fordi de vokser op med forestillingen om at mobiler er moralsk og kognitivt forkerte – per definition. At der skal være de samme forbud mod mobiler, som der er mod rygning på offentlige steder.

Der erlangt større anledning til skepsis, end der er til optimisme.

At rense sproget for fremmedord er intet mindre end et attentat på dets liv. – Vilhelm Grønbech

Citeret i: Sproget – hverdagens mirakel af Hans Arndt (Aarhus Universitetsforlag, 2003, side 78)

Et lille indspark til den anvendelse, Maria Krüger fra Dansk selskab for Almen Medicin foreslår (som er en helt anden end den, borgeren dér har brugt):

Hvis der er noget nyligt opstået (og det ikke drejer sig om et opkald til 112), så kunne man spørge en chatbot om hjælp til at lave en anamnese (sygehistorik) forud for et besøg hos lægen eller lignende kontakt til sundhedsvæsnet.

Jeg har lige prøvet det med DeepSeek, hvor jeg rollespillede et knoglebrud på venstre arm, jeg fik sidste år. Det gik faktisk godt, men skulle lige bede den om at stille ét spørgsmål ad gangen og ikke nødvendigvis forklare, hvorfor hvert spørgsmål er vigtigt.

Chatbotten bestemte selv antallet af spørgsmål og valgte selv hvilke, og så afsluttede den med en kort sammenfatning i punktform (som ikke bare fulgte en Q&A- gentagelse af det gennemgåede) som jeg kan tage med til lægen Her er spørgsmålene gengivet ordret:

• Hvornår skete faldet?
• Hvordan faldt du? (f.eks. forover/bagover, på hofte/skulder/hænder, vred du kroppen under faldet?)
• Hvor har du ondt, og hvor smertefuldt er det på en skala fra 1-10? (Beskriv også, om du har smerter andre steder end armen, fx hoved, ryg, hofte? Husk at nævne om du slog hovedet - det er altafgørende at lægen ved det!)
• Kan du se eller mærke tegn som misfarvning, blå mærker, unormal form eller følelsesløshed i armen/hånden? (Og: Kan du bevæge håndled og fingre? Er knæet hævet?)
• Kan du bøje din albue, og er der nogen unormal bevægelighed eller knasende lyd i leddet når du forsøger?
• Til knæet: Kan du fuldt ud bære vægt på benet uden ustabilitet eller stiksmerter? (Og: Har du haft lignende knæskader før?)
• Har du tidligere haft skader på venstre albue eller knæ? (Hvis ja, beskriv hvilken type skade og hvornår det skete)
• Tager du nogen medicin (fx blodfortyndende, smertestillende, kortison)?
• Har du nogen kendte allergier (især mod smertestillende, plaster, latex, antibiotika)?
• Har du kvalme, svimmelhed, synsforstyrrelser eller følelse af at besvime efter faldet?
• Har du haft feber, øget varme eller rødme omkring skaderne (udover det umiddelbare traume)?
• Er din vaccinationsstatus opdateret, især stivkrampe?

Den gav også tre forslag til lægen:

Patienten bør undersøges for mulig fraktur/seneruptur i venstre albue (intens smerte, begrænset mobilitet); infektionsrisiko i knæeafskrabning (beskidt underlag); stivkrampeprofilakse pga. åbent sår og usikker vaccinestatus

Og tre forslag til mig:

Husk: Bevæg albuen så lidt som muligt før undersøgelse. Hold knæet rent - fjern plaster kort før lægen ser det. Spørg specifikt om stivkrampebooster, hvis din sidste vaccine er over 5 år siden.

Så tænker da, at jeg ville føle mig nogenlunde godt forberedt på et besøg hos lægen efter at have gjort mig de tanker på forhånd… det var også mange af de samme spørgsmål, jeg fik i den virkelige situation.

Link til den forskning, artiklen handler om: https://www.cell.com/...

Beslutningstagerne får de elever, de indretter uddannelsesystemet til at producere.

[…] Men da bilisten forsøgte at fortsætte sin kørsel, var det nødvendigt for patruljen at foretage en forsætlig påkørsel. Påkørslen blev skønnet nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager, så bilisten ikke kunne påkøre andre bilister på motorvejen. Der skete kun materiel skade ved påkørslen og ingen personskade.

@_@

Rooting for you! Friendica is by far my preferred way of accessing the Fediverse – and it seems .world is the largest European server on the whole platform, so I really need it to work, aaaaa

Ved at satse på atomenergi har Frankrig med stor sandsynlighed sparet verden for utallige tons CO2-udledninger. Hvis jeg husker ret, var de gennemsnitlige CO2-udledninger per capita i Frankrig kun halvdelen af niveauet i Tyskland henover flere årtier. (Dette på trods af, at de franske industri faktisk er mere udledningstung end den tyske.) De gennemsnitlige CO2-udledninger per capita er, så vidt jeg ved, stadig markant lavere end Tyskland, selvom Tyskland i dag er hurtigere til at vende udviklingen.

I stedet for den smilende sol og det argumentløse motto "Atomkraft? Nej tak!" burde Danmark for længst have fulgt Frankrigs eksempel. Selvfølgelig er målet at opnå helt bæredygtig energi til så meget som muligt så hurtigt som muligt, men de "grønnes" modstand mod atomenergi svarer til at insistere på, at man kun må bruge en "kold tyrker" til at behandle en rygevane. Det er useriøst og gør samlet set meget større skade.

Hmm. Den var faktisk svær at finde (i forskernes PDF-kompendie med bilag, side 3-5), men her kommer den:

AUTOIMMUNE DISORDERS

Hematologic disorders:

• (1) Autoimmune hemolytic anemia
• (2) Idiopathic thrombocytopenic purpura
• (3) Pernicious anemia

Endocrinologic disorders:

• (4) Addison's disease
• (5) Basedow's disease
• (6) Other hyperthyroidism disorders
• (7) Hypothyroidism
• (8) Hashimoto's thyroiditis
• (9) Type 1 diabetes

Gastrointestinal disorders:

• (10) Celiac disease
• (11) Crohn's disease
• (12) Primary biliary cirrhosis
• (13) Ulcerative colitis

Dermatologic disorders:

• (14) Erythema nodosum
• (15) Localized lupus erythematosus
• (16) Localized scleroderma
• (17) Psoriasis
• (18) Vitiligo

Rheumatic disorders:

• (19) Acute rheumatic fever
• (20) Ankylosing spondylitis
• (21) Bechet's syndrome
• (22) Henoch-Schönlein purpura
• (23) Juvenile arthritis
• (24) Kawasaki disease
• (25) Myositis
• (26) Polyarteritis nodosa
• (27) Polymyositis / dermatomyositis
• (28) Raynaud's disease
• (29) Reiter's syndrome
• (30) Rheumatoid arthritis
• (31) Sarcaloidosis
• (32) Sjogren's syndrome
• (33) Systemic lupus erythematosus
• (34) Systemic sclerosis (scleroderma)
• (35) Vasculitis, unspecified
• (36) Granulomatosis with polyangiitis (formerly Wegener's)

ATOPIC OR ALLERGIC DISORDERS

• (37) Asthma
• (38) Atopic dermatitis
• (39) Allergic rhinoconjunctivitis
• (40) Anaphylaxis or epinephrine autoinjector
• (41) Food allergy
• (42) Drug allergy
• (43) Bug allergy
• (44) Allergy unspecified
• (45) Angloedema or urticaria

NEURODEVELOPMENTAL DISORDERS

• (46) Autistic disorder
• (47) Atypical autism
• (48) Asperger syndrome
• (49) Other pervasive developmental disorder
• (50) Attention-deficit/hyperactivity disorder