Jeg arbejder i IT og har gjort det i et par årtier, i større firmaer og nu i staten.

Den mest restriktive tøjpolitik jeg har mødt var noget i stil med at tøjet ikke måtte være hullet eller have stødende tekst/grafik, nok også noget med at det ikke måtte være for afslørende, så ikke noget med bar overkrop eller booty shorts.

På selve afdelingen kunne det godt være ret afslappet med shorts, posede t-shirts og sandaler, men hvis man skulle mødes med kunder var forventningen lidt højere. Der var det indforstået at man gik med almindelige sko, lange bukser og minimum en pæn ensfarvet t-shirt, men helst polotrøje eller skjorte.

Der var aldrig problemer med det, lederne gik selv mest i chinos og polo eller skjorte, og de fleste lå inden for nogle grader af det. Vores øvre ledelse gik alle i pæne bukser og skjorte, nogle gange helt jakkesæt, men slips var totalt bandlyst på ordre fra topchefen.

Nu i staten? Hvis bare du er påklædt er alle glade 😄

Jeg gik selv meget i band t-shirts og jeans/shorts før i tiden. Sidst i 20erne gik det dog op for mig at jeg måske skulle klæde mig lidt mere voksent, så nu lander jeg mest på chinos eller lignende og en god kvalitets-t-shirt, skjorte eller henley osv.

Mit gamle job var i administrationen på en uddannelsesinstitution, og der var ikke nogen officiel dresscode, men MIN chef havde nogle klare forventninger, der aldrig blev sagt højt, og som derfor var ret svære at forholde sig til. Det jeg kunne konstatere var, at hvis jeg ikke kom i pæne lange bukser og en ensfarvet skjorte evt. med pullover af en art, så var det bare sværere at blive enige om ting med hende. Jeg har også på et tidspunkt siddet i et ansættelsesudvalg, hvor hun valgte den mest kompetente ansøger fra, fordi han kom til samtale i en skjorte med skovmandsmønster. Der var da situationer, hvor det gav mening at være nogenlunde pæn i tøjet. Jeg var fx til møde i ministeriet nogle gange. Fair nok. Men andre gange sad jeg og så pæn ud, når jeg skulle til interne møder med underviserne. Der var specielt en, jeg i en overgang ofte holdt møder med, som som regel mødte op i "jeg elsker lystfiskeri" t-shirts og seler.

Jeg tror det jeg tænker om det er, at det er problematisk ikke at have en dresscode, hvis der alligevel er en dresscode. Så vil jeg hellere have en officiel dresscode, som bare ikke er særlig ambitiøs.

Vi har arbejdstøj med logo, så det er normalt det, vi går i.

Havaianas, khaki cargo shorts og en hvid hørskjorte 👌

Jeg har det selv mega varmt om sommeren, og hvis jeg skal sidde i lange bukser på kontoret fungerer min hjerne altså mærkbart dårligere. Som logisk konsekvens af det leverer jeg simpelthen et ringere stykke arbejde.

Tilbage i 2018 under hedebølge og afbrændingsforbud havde jeg også en chef der så sig sur på shorts og begyndte at snakke om et forbud. Jeg fortalte ham at han hellere måtte forbyde nederdele med det samme også, medmindre han gerne ville se mig (mand i 30'erne) i nederdel dagen efter.
Vi slap for at få en dresscode, og jeg tror måske endda at chefen tog sine voksen-bukser på og talte med den specifikke medarbejder der ikke intuitivt forstod forskellen på fodboldshorts og kontorshorts.

Kommunalt ansat. Man skal skille sig meget ud før det bliver påtalt. Mig bekendt er det aldrig sket.

Der er ikke eksplicitte regler men jeg går ikke i joggingbukser som jeg altid gør når jeg har fri. Det er mere for omgivelsernes skyld. Jeg tror jeg har en generel mistillid til at folk som klæder sig i habitter. Altså hvorfor gå i noget som er mindre komfortabelt? Der må stikke noget under siden man har behov for at stadse sig ud.

Jeg foretrækker luft til benene da jeg er en utroligt varm person, så jeg har typisk et par meget løse jeans shorts der går under knæene. Om vinteren bliver de dog skiftet ud med løse cargobukser. Overdelen er typisk en sort polo eller en sort eller grå t-shirt.

Jeg tror ikke at vi har en dresscode. De eneste møder jeg har med folk udenfor firmaet foregår igennem teams, så så længe overkroppen ser bare en anelse professionel ud, tænker jeg at resten kan være ligegyldigt.