[2026-09-06] Hvordan går det og hvordan har din uge været?

a month ago by AutoMod to c/det_mentale_barometer

Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.

Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?

Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

Error404 12 points a month ago

Jeg har haft en lorte uge, faktisk i det hele taget måned, nej faktisk et års jubilæum elendighed.

jeg vil oprigtig gerne ringe til livslinjen, men er virklig bange for at de vil spore mig og overvåge mig konstant bagefter. Ved ikke hvor frygten kommer fra?

Jeg har ikke sovet mere end 3-4 timer i gennemsnit pr. dag i den her uge.

path: 0 25688045, hotness: undefined, score: 12, children: 8
ok_effect 13 points a month ago
path: 0 25688045 25688243, hotness: undefined, score: 13, children: 3
Error404 11 points a month ago

Jeg tror bare det er en normal tristhedsperiode, jeg fejler ikke noget men frygten for livslinjen er der stadig, men jeg vil sige 45% frygt og 50% siger det er noget vrøvl i mig. så tror ikke det er noget, men kan ikke forklare hvorfor tanken er kommet

men jeg hr ikke været udenfor døren siden onsadg

path: 0 25688045 25688243 25689252, hotness: undefined, score: 11, children: 2
TwoTiredMice 10 points a month ago

Jeg har ikke meget erfaring med depression, andet end at jeg selv havde det i et par år. Dog fik jeg aldrig hjælp til min depression, så har måske ikke lært så meget om det.

Men det lyder som apati, det du beskriver. Det er nok ikke helt unormalt sammen med depression, som det lyder til at du døjer med. Men jeg ville nok søge hjælp, hvis jeg var dig. Det kan bare være igennem din egen læge, og så blive henvist til en psykolog.

path: 0 25688045 25688243 25689252 25689303, hotness: undefined, score: 10, children: 0
ok_effect 9 points a month ago
path: 0 25688045 25688243 25689252 25689916, hotness: undefined, score: 9, children: 0
Sommerhaven 9 points a month ago

Frygten for at blive sporet og overvåget bagefter forstår jeg godt lyder skræmmende, men den holder heldigvis ikke. Livslinjen er anonym, og alle rådgivere har tavshedspligt. De ved ikke, hvem du er, medmindre du selv vælger at fortælle det, og der bliver ikke registreret eller delt oplysninger om dig.

Den eneste undtagelse er, hvis rådgiveren vurderer, at et menneskeliv er i umiddelbar fare her og nu. Så kan de involvere hjælp, fx ambulance. Men det er ikke overvågning bagefter, det er en engangshandling i en akut situation. Der bliver ikke sat noget system i gang, der følger dig efter opkaldet.

Jeg ved ikke, hvor frygten kommer fra, men den kan sagtens blive forstærket af, at du kun sover 3-4 timer om dagen. Søvnmangel kan virkelig give voldsomme, krogede angstfyldte tanker. Det er ikke det samme som, at tanker er fakta.

Et helt år med elendighed og en uge med næsten intet søvn, det lyder virkelig hårdt, og det fortjener at blive taget seriøst. Du behøver ikke have styr på noget som helst eller have en "god nok" grund, du kan bare sige det, som du skrev det her. Hvis du vælger at ringe.

Kilde på fakta om anonymitet og tavshedspligt er Livsliniens egen side; (livslinien.dk/anonymitet-og-tavshedspligt). Hvis det hjælper lidt.

Sender et varmt virtuelt kram

path: 0 25688045 25688147, hotness: undefined, score: 9, children: 3
Error404 8 points a month ago

tak for det virtuellt krammer :3 jeg viæ prøve at ringe til dem, selvom om jeg ved ikke om jeg kan stole på at du ikke er en del af deres overvågningsnetværk

path: 0 25688045 25688147 25689309, hotness: undefined, score: 8, children: 2
Sommerhaven 7 points a month ago

Stærkt du tager dig selv seriøst, det er et stort skridt for dig selv. Selvom en del af dig kæmper imod. ✨

path: 0 25688045 25688147 25689309 25689366, hotness: undefined, score: 7, children: 0
CarstenBoll 5 points a month ago

En lille betragtning, måske, men livslinjen og de fleste andre psykiatriske tjenester I Danmark kører på så små budgetter at selv hvis de ville overvåge nogle så havde de ikke midlerne til det. Håber du får hjælp og får det bedre 😀

path: 0 25688045 25688147 25689309 25692147, hotness: undefined, score: 5, children: 0
Sommerhaven 12 points a month ago

Ungerne er afsat ved mormor og morfar, konen er ude med veninderne og den bette. Jeg nyder en kop kaffe og solen bryder frem.

Det gav også lidt tid til at følge op her inde. Ærligt, så savner feddit når det hele går stærkt. Hvor er det godt vi har et forum hvor mange (især jeg selv) kan føle sig trygge til at udtrykke sig, selv når livet giver knuder, ensomheden fylder mest og det kan føles som et bjerg der skal bestiges, før den første følelse af hjælp er i nærheden. 💛

Også endnu engang tak til super gruppen af mods for at holde det her kørende!

Selv på en god dag med kaffe og sol, kan der være meget på spring under overfladen. Det er der en del af os der kender til, og netop derfor gør disse tråde en forskel, at man kan skrive det som det er, uden at skulle pakke det ind først.

Edit. Nåår ja, har droppet Zetland, Information og DR nyheder nu. Jeg får ikke nok positivt ud af det mere. Den tid jeg bruger på det, er byttet ud med bøger, mere spille musik også glæder jeg mig til efterårets nye spil Transport Fever 3 og opdateringer/DLC til CK3, WarTales og Vic3 ... 😅

path: 0 25688689, hotness: undefined, score: 12, children: 0
RedAle 11 points a month ago

Jeg fyldte 40 denne uge. Jeg går ikke rigtig op i fødselsdage og vil helst ikke fejre min, så det blev kun til lidt god mad med en smule familie og et par venner.

Men dagen markerede samtidig 40 år som single. I 40 år har jeg aldrig formået at finde kærligheden. Så denne uge har ikke været så god mentalt. Føler mig som en kæmpe taber der ikke kan formå noget som næsten alle andre kan. Jeg burde nok bare helt opgive håbet, for skuffelsen bliver kun større for hvert år der går.

path: 0 25687971, hotness: undefined, score: 11, children: 2
Sommerhaven 10 points a month ago

Stort tillykke med de 40, og god mad med familie og venner er sgu en fin måde at holde det på. ✨

Og årstallet som single, det kan godt mærkes på en fødselsdag, det forstår jeg godt!. Jeg vil gerne insistere på, at det ikke gør dig til en taber. 😊 Kærlighed er ikke en kompetence, nogle er bare heldige med timingen og møderne. Og der er flere singlevoksne derude, end man aner, når alle man møder åbenbart allerede er i parforhold eller normen presser det ned over os.

Håbet behøver du ikke at begrave endnu. De næste 40 år er ikke skrevet på forhånd.

path: 0 25687971 25688427, hotness: undefined, score: 10, children: 0
SmoothOperator 8 points a month ago

Tillykke med 40!

Føler mig som en kæmpe taber der ikke kan formå noget som næsten alle andre kan.

Det er langt fra alle der kan - der er bare mange derude der accepterer ringe eller elendige parforhold hellere end at være single.

Det kan godt føles som om man er alene mod hele verden, men tro mig, det er så meget bedre at være single og fri til at leve livet nogenlunde som man vil, end at være i et dårligt parforhold hvor hjemmet er nedtur og man ikke kan forestille sig en vej ud.

path: 0 25687971 25691630, hotness: undefined, score: 8, children: 0
President_Pyrus 8 points a month ago

Jeg har været tilbage på arbejde i fire uger efter min ferie efterhånden. Det føles dog nærmere som fire måneder, for der er blevet ekstremt travlt i min afdeling siden starten af august. Vi sidder med mange tunge sager lige nu, som kommer til at tage lang tid at håndtere. Samtidig kommer der utallige afbrydelser fra andre afdelinger, som har forespørgsler relateret til sagerne. Så jeg føler efterhånden at jeg ikke rigtig når noget, for lige så snart at jeg går i gang med noget, så kommer der en anden hastesag ind fra højre.

Puha, jeg kunne godt bruge en uges ferie mere snart...

path: 0 25687550, hotness: undefined, score: 8, children: 4
Sommerhaven 5 points a month ago

Er der ferie i 42, eller er den næste først jul?.

Håber presset falder hen over efteråret.

path: 0 25687550 25688435, hotness: undefined, score: 5, children: 3
President_Pyrus 4 points a month ago

Jeg har ikke planlagt noget endnu, så indtil videre er det først til jul. Jeg kunne dog godt finde på at smide et par forlængede weekender ind her og der.

En lille del af presset kommer til at gå væk i slutningen af september, men det største tror jeg ikke løser sig før februar/marts næste år.

path: 0 25687550 25688435 25688477, hotness: undefined, score: 4, children: 2
Sommerhaven 6 points a month ago

Lyder fornuftigt når det allerede kan mærkes nu, og hvis det ikke helt forsvinder før næste år.

path: 0 25687550 25688435 25688477 25688551, hotness: undefined, score: 6, children: 1
President_Pyrus 3 points a month ago

Ja, det er det jo nok. Heldigvis bliver toppen af presset taget af om en måned, men det vil nok stadig gavne at brænde et par fridage af. Jeg har alligevel så meget overarbejde, at jeg har fint råd til det :)

path: 0 25687550 25688435 25688477 25688551 25695527, hotness: undefined, score: 3, children: 0
TwoTiredMice 7 points a month ago

Efter jeg skiftede arbejde for et års tiden, så har jeg arbejdet 99,9 % hjemme fra, og hold nu op hvor er det skønt. Jeg har slet, slet ikke lyst til at skulle tilbage til noget kontor lige foreløbig, men det har også betydet en stor lønnedgang, og vores økonomi er absurd presset for tiden.

Ikke at have så mange penge gør mig egentlig ikke så meget, men den efterhånden konstante usikkerhed om hvorvidt vi kan betale vores regninger når vi rammer den 1. i måneden, den er en smule angstprovokerende.

Vi prioriterer altid helbredet over økonomien herhjemme, og mit jobskifte var for at passe på mit helbred. Men nu er skiftet og nedgangen i løn også ved at være lidt hårdt for min kone og mig.

Det er en ambivalent tid hvor jeg ikke har nogen penge, ikke kan passe mit tøj længere (hjemmearbejdet har sat sig lidt på livvidden) og ikke rigtig har råd til at købe noget nyt (vægttabet er sat i gang), og så skal jeg rende rundt til konferencer og arrangementer i et for lille corporate suit og snakke med folk som er meget længere fremme i karrieren end jeg er.

Så er jeg presset på overskuddet i dagligdagen, fordi vi samtidigt gerne vil udnytte den her tid, til at have vores børn hjemme så meget som muligt fra institution. Når mit primære arbejde er ovre, så prøver jeg også at få i gang i en iværksætteridé, og det er ikke altid at børnene sover særlig godt, så er i perioder oppe 5 gange om natten.. AH! Lidt overvældet. Jeg kunne selvfølgelig bare skrue noget for nogle forventninger.. Men har aldrig lært hvordan man arbejder i et sundt tempo. Det har altid været meget alt eller intet.

Jeg har tidligere haft en semi-alvorlig omgang stress, hvor jeg næsten mistede håret og mit sprog blev helt ødelagt. Heldigvis har jeg siden lært rigtig meget om stress og de signaler man skal lytte efter, og jeg har lige siden godt kunne passe på mig selv, hvis det har taget overhånd. Men det er stadig alt eller intet.

Samtidig så går det jo rigtig godt med min karriere. Jeg er inviteret til "voksenbordet" inden for min branche. Jeg har kun 4 års erfaring, men har adgang til de helt rigtige mennesker, og den erfaring jeg får pga. være omkring dem, er uvurderlig.

Jeg har aldrig rigtig været typen der har kunne lide at stikke næsen frem, og tror egentlig jeg har fået banket sætningen "Du skal ikke tro du er bedre end os andre" så dybt ind i min personlighed, at det er virkelig svært at træde frem. Samtidig, så er det virkelig det jeg ønsker at gøre.

Jeg fået diagnosticeret ADHD for et par år siden, og jeg er nok også et sted på autismespektrummet, så min ageren blandt andre, er heller ikke altid helt nem.

Frem for alt, så ønsker jeg autonomi, og jeg håber at jeg via at være selvstændig på et tidspunkt kan opnå den autonomi.

Da jeg havde mit 8-16 job var det hele ligesom meget forudsigeligt. Gjorde jeg xyz, så ville jeg få mere i løn, få en forfremmelse, og det ville se rigtig godt ud økonomisk og der var ikke særlig meget usikkerhed. Det var selvfølgelig lidt kedeligt, men lige nu er det også angstprovokerende at det hele er oppe i luften på én gang.

path: 0 25690176, hotness: undefined, score: 7, children: 0
login for more options
103
119
45

Det Mentale Barometer

Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:

  • Snakke om emner som ADHD, autisme, angst, depression, glæde, lykke, og alt det, der fylder mentalt.
  • Digitale og sociale medier og hvordan de påvirker os positivt såvel som negativt.
  • Dele memes, relevante artikler, videoer eller billeder.
  • Lufte dine tanker og følelser, hvis du har brug for et sted at dele.
  • Reflektere over dit mentale og følelsesmæssige helbred, alene eller sammen med andre.

Grundprincipper for fællesskabet

  1. Respekt og støtte: Vi dømmer ikke hinanden. Alle oplevelser er forskellige og vigtige. Ikke to personer oplever udfordringer på samme måde – og det er okay.
  2. Åbenhed: Du behøver ikke en diagnose for at være her. Alle er velkommen.
  3. Et trygt rum: Dette er et sted til at dele, lære og vokse uden frygt for nedgørende kommentarer.

Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.

In Short (English)

A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.

go to feed...